Velkommen til kennel Dream by EuraStars
Hos os handler opdræt om meget mere end hvalpe. Det handler om kærlighed, nærvær, faglighed og en dyb respekt for de fantastiske racer, vi har valgt at dele vores liv med.
Vores mål er at opdrætte hunde, der ikke blot er smukke, men som også trives i hverdagen med et stabilt temperament, glæde, tryghed og den helt særlige sjæl, som gør hver race unik. Vi ønsker at bevare og videreføre racernes bedste egenskaber, så vores hunde kan blive harmoniske, sunde og elskede familiemedlemmer.
Hos os lever vores Eurasier og Yakutskaya Laika som en naturlig del af af familien. De er en del af vores hverdag og deler vores oplevelser - hvad enten det er træning, leg, nye eventyr eller udstillinger i både Danmark og udlandet. Vi elsker de forskellige kvaliteter, som hver race bringer med sig; Eurasierens rolige og harmoniske væsen samt Yakutskaya Laikaens livsglade, samarbejdsvilje og den fantastiske energi.
Vi lægger stor vægt på gennemtænkte kombinationer og en grundig forståelse for linjerne bag vores hunde. For os er et kuld ikke blot en parring eller en planlagt kombination, men et stort ansvar og en mulighed for at bidrage positivt til racernes fremtid.
Som aktive udstillere har vi samtidig stor respekt for racestandarderne og det ansvar der følger med at bevare de egenskaber, som gør hver race helt særlig. For os handler det om at have blik for hele hunden - dens racetypiske udtryk, proportioner, bygning, bevægelse, temperament og den harmoni, der kendetegner en sund og velafbalanceret repræsentant for racen.
Udstillingerne giver os mulighed for at få vores hunde vurderet af erfarne dommere og hele tiden udvikle vores forståelse for racernes helhed. Vi ser ikke kun udstilling som jagten på resultater og titler, men som et værdifuldt redskab.
Når vi får hvalpe, vokser de op midt i vores hjem omgivet af kærlighed, tryghed og nærvær fra første dag, De bliver en del af vores familie, hvor de får en tryg start på livet med masser af socialisering, oplevelser og positive indtryg.
Vores ønske er at sende hver eneste hvalp videre med det bedste fundament - som en glad, tillidsfuld og harmonisk hund, der er klar til at blive en elsket del af den helt rigtige familie.
Vi håber, du vil tage dig tid til at lære mere om os, vores hunde og vores passion for racerne.
"Dream by EuraStars er godkendt under Dansk Kennel Klub & Fédérarion Cynologique Internationale Kennelunion"



